NYHEDER JOB OG KARRIERE
KONTAKT
TILMELD NYHEDSBREV

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

mit-difko-2013.png
menu-btn1.png

Pressemeddelelsesarkiv

 
 
 
 Mandag d. 11. marts 2013
DIFKO ønsker investorerne i I/S DIFKO XXXV (35) tillykke

 

Det tidligere I/S DIFKO 35 har netop meddelt, at det planlagte salg af butikscentret Rosengårdcentret nu gennemføres.
 

Dermed kan selskabets mange hundrede investorer se frem til at tage en større kontant fortjeneste hjem - oven i den betydelige løbende udlodning der har været fra anpartsselskabet gennem de seneste 30 år.

spacer_4x4.gif

En investering i 1983 på 50.000 kr. vil formentligt give en samlet tilbagebetaling på omkring 1,1 mio. kr. før skat.
 

"Jeg vil ikke sige, at vi holder fest i dag, men vi er da pavestolte af, at det anpartsselskab, vi satte i søen for snart 30 år siden, ender med at blive så gunstigt for investorerne," siger administrerende direktør i DIFKO A/S Carsten Skov-Aggerholm.
 

Nu realiserer investorerne i Danmarkshistoriens måske mest vellykkede anpartsselskab nemlig deres investering, når de sælger Danmarks næststørste butikscenter. Centret er beliggende i Odense, har 158 butikker og er på i alt 110.000 kvadratmeter. Centret har bl.a. to store dagligvarebutikker, biograf, fitnesscenter, 13 caféer og restauranter, apotek, døgnåbent tankstation samt kontorer med liberale erhverv.
 

En god investering
"Siden udbuddet har der været stor efterspørgsel efter andele i I/S DIFKO 35, og brugte andele er løbende handlet via DIFKO Fondsmæglerselskab. For alle investorer i I/S DIFKO 35 har det været en god investering, og for de investorer som har været med hele vejen, har investeringen været endnu bedre - og måske Danmarkshistoriens bedste realiserede anpartsselskab."
 

Det er ikke offentliggjort, hvor meget køber betaler for butikscentret, men alt tyder på, at investorerne får en særdeles fin fortjeneste på deres investering:
 

"Den investor, som købte en anpart i 1983 og beholdt den, har allerede fået en nettolikviditet på omkring 395.000 kr. efter skat frem til og med 2012," forklarer Carsten Skov-Aggerholm, og fortsætter:
 

"Dertil kommer, at salget vil give samme investor et udbytte på yderligere omkring 230.000 kr. efter skat pr. denne ene oprindelige anpart, som i dag er ombyttet til 10 andele. Det svarer til, at investeringen årligt er tilskrevet en værdi på 11,3 procent."
 

Carsten Skov-Aggerholm understreger, at hvordan det endelige regnestykke kommer til at se ud for hver investor afhænger af den faktiske salgspris, hvor mange anparter investoren har købt, anskaffelsestidspunktet samt den enkelte investors specifikke skatteforhold .
 

Det sælgende selskab har aktuelt ca. 800 investorer, og næsten to tredjedele af dem har været med i selskabet siden 1983. Blandt investorerne er der flest, som bor i Region Syddanmark (44 %), mens nordjyder udgør den næststørste investorgruppe (25 %).
 

Historien bag Danmarks måske mest vellykkede anpartsselskab
I maj 1983 udbød DIFKO Rosengårdcentret i I/S DIFKO 35 som anpartsselskab med 2.300 anparter, og disse blev oprindeligt købt af omkring 600 anpartsinvestorer. Anparterne er i 1999 ombyttet, så der i dag er 23.000 andele (10 andele pr. oprindelig en anpart).
 

Investorerne har etableret egen organisation, som forestår centrets daglige drift og udvikling, herunder ombygning og markedsføring. Ejendoms- og selskabsadministrationen, herunder huslejeopkrævning, bogføring mv., varetages af DIFKO Administration A/S.
 

Køb og salg af selskabets andele sker gennem DIFKO Fondsmæglerselskab A/S.
 

Orientering for investorerne 

For at give investorerne lejlighed til at høre mere om salget, afviklingen af selskabet, udlodningen, skatteforhold og muligheder for geninvestering, afholder DIFKO orienteringsmøder:

30. april kl. 17-19, Scandic Odense (Hvidkærvej 25, 5250 Odense)
1. maj kl. 17-19, Scandic Aarhus Vest (Rytoften 3, 8210 Aarhus V)
15. maj kl. 17-19, Scandic Sydhavnen (Sydhavns Plads, 2450 København SV)

 

Mere om orienteringsmøder for investorerne

Se selskabsmeddelelse fra I/S Rosengårdcentret

Se brev til investorerne

 

CAL-LO

Carsten Lykke

Adm. direktør

Mobil 4021 3837

Mail cal@difko.dk 

 

Difko blev stiftet i 1976 med mål om at formidle attraktive investerings- muligheder til danske investorer.  Vi leverer bæredygtige investerings- projekter og finansielle ydelser. Har du også en vision om at være med til at skabe vækst, med et godt afkast, og samtidig gøre noget for din formue, kan vi hjælpe dig godt på vej. Som din troværdige samarbejdspartner agerer vi både hurtigt og beslutsomt, så investorer og samarbejdspartnere bevæger sig fremad.

Kontakt os

Difko A/S

Sønderlandsgade 44

DK-7500 Holstebro

difko@difko.dk

Tlf. +45 70 11 75 00