NYHEDER JOB OG KARRIERE
KONTAKT
TILMELD NYHEDSBREV

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

mit-difko-2013.png
menu-btn1.png

Pressemeddelelsesarkiv

 
 
 
 Onsdag d. 26. august 2015
Salget af tysk ejendom styrker Difko A/S
Selskabet A/S Difko Berlin II sælger sin projektejendom til WoBeGe-gruppen. Salget af den tyske ejendom betyder, at Difko kan indfri sin bankgæld, reetablere sin egenkapital og investere i fremtidig vækst.
spacer_4x4.gif

”Vi er yderst tilfredse med salget, som giver os et tilfredsstillende udbytte,” siger administrerende direktør i Difko, Carsten Skov-Aggerholm. Salget giver Difko et kontant provenu på ca. 18 mio. kr., hvilket får en positiv effekt på det kommende regnskabsresultat. Desuden afvikler Difko al sin bankgæld og reetablerer sin egenkapital.


Difko ejer 75 procent af aktierne i A/S Difko Berlin II, mens resten ejes af eksterne investorer. Selskabets ejendom er beliggende på Elly-Heuss-Knapp-Strasse 21 og 23, Lieselotte-Berger-Platz 4-9 samt Elfriede-Kuhr-Strasse 18 og 20 i Berlin (Rudow). Den indeholder 75 boligenheder og 13 erhvervsenheder samt 55 private parkeringspladser i en underjordisk p-kælder. I alt er der 7.218 kvadratmeter udlejet. Ejendommen er beliggende i et attraktivt kvarter kun få kilomenter fra Berlin Schönefeld lufthavnen.


Difko købte ejendommen for 10,3 mio. euro med henblik på videreformidling i 2007. Men kun 25 procent blev solgt, inden finanskrisen satte en stopper for formidlingen af ejendomsinvestering.

”Det har aldrig været en del af vores strategi at være et ejendomsselskab. Omvendt har vi heldigvis selv kunnet bestemme farten og sælger nu til en etableret ejendomsinvestor på markedet. Vores tålmodighed sikrer os en fornuftig prisudvikling,” siger Carsten Skov-Aggerholm. Ejendommen er solgt for 11,8 mio. euro, hvilket er ca. 15 procent mere end indkøbsprisen.


Der har været flere interessetilkendegivelser fra mulige købere gennem tiden, men det var en meget seriøs henvendelse fra WoBeGe-gruppen som endeligt førte til salget. Carsten Skov-Aggerholm glæder sig over, at Difko selv kunne time handelen og dermed sikre en fornuftig exit efter mere end syv års ejerskab.


Den tyske ejendom er velfungerende og har løbende givet et positivt driftsmæssigt afkast, men for Difko har den også repræsenteret en uønsket pengebinding i en lavkonjunktur. Et godt forhold til kreditorerne og omlægning af mellemfinansiering til længerevarende kreditter har gjort det muligt for Difko at vente med salget, til man kunne se, at optimismen bredte sig. I Berlin og i ejendomsmarkedet generelt.


”Med salget kan Difko indfri sin bankgæld og samtidig konsolidere sig likviditetsmæssigt. Det giver os frihed til selv at agere, og det betyder meget for en organisation, som har kæmpet i en del år. Desuden giver det os kræfter til at udvikle vores forretning fremad,” siger Carsten Skov-Aggerholm og forklarer, at en del af salgsprovenuet bruges til at etablere en salgs- og marketingafdeling igen, så Difko kan fastholde og udvikle sin position på markedet for investeringsprojekter:


”Siden 2008 har markedet for investeringsprojekter baseret på ejendomme været nærmest ikke eksisterende, men nu ser vi igen, at der er efterspørgsel i markedet. Samtidigt er det vanskeligt at finde attraktive alternativer, der som ejendomsinvesteringer kan give et afkast på syv til otte procent årligt. Derfor gør vi klar til at formidle nye projekter.”


Efter salget af ejendommen i Berlin har Difko stadig en enkelt investeringsejendom i Frederikshavn på egne bøger. Denne forventes dog ikke afhændet før tidligst i 2017. Det giver Difko mulighed for at færdiggøre udlejningen og få en regnskabsmæssig gevinst på omkring ni mio. kr., når en renteswap til den tid udløber.


”Salget af ejendommen i Berlin er et af mange beviser på, at vi kan skabe omsættelighed i reelle aktiver. Det har Difko gjort for sine kunder gennem rigtig mange år. Nu gør vi det også for os selv, og det åbner nye muligheder,” siger Carsten Skov-Aggerholm.

Mere information


Direktør Carsten Skov-Aggerholm, Difko, på telefon: 51 51 63 43 og e-mail: csa@difko.dk


Tysk salg giver Difko nye kræfter
Stærk sønderjyde


 

CAL-LO

Carsten Lykke

Adm. direktør

Mobil 4021 3837

Mail cal@difko.dk 

 

Difko blev stiftet i 1976 med mål om at formidle attraktive investerings- muligheder til danske investorer.  Vi leverer bæredygtige investerings- projekter og finansielle ydelser. Har du også en vision om at være med til at skabe vækst, med et godt afkast, og samtidig gøre noget for din formue, kan vi hjælpe dig godt på vej. Som din troværdige samarbejdspartner agerer vi både hurtigt og beslutsomt, så investorer og samarbejdspartnere bevæger sig fremad.

Kontakt os

Difko A/S

Sønderlandsgade 44

DK-7500 Holstebro

difko@difko.dk

Tlf. +45 70 11 75 00