NYHEDER JOB OG KARRIERE
KONTAKT
TILMELD NYHEDSBREV

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

mit-difko-2013.png
menu-btn1.png

Pressemeddelelsesarkiv

 
 
 
 Mandag d. 1. februar 2016
Direktøren for Difko A/S fratræder
spacer_4x4.gif

Direktøren for Difko A/S fratræder

Efter selskabets generalforsamling d. 30. januar, 2016, har bestyrelsen på et møde med administrerende direktør, Carsten Skov-Aggerholm, indgået en gensidig overenskomst, efter hvilken han fratræder sin stilling i Difko A/S. Carsten har siddet på posten siden november 2011. Han startede i Difko A/S helt tilbage i maj 2006. Inden udnævnelsen til administrerende direktør var Carsten økonomidirektør i selskabet.


Som baggrund for fratrædelsen udtaler bestyrelsesformand Klaus H. Rasmussen: ”Carsten Skov-Aggerholm har i perioden siden finanskrisen med stor dygtighed formået at få tilpasset Difkos omkostningsstruktur til branchens nye virkelighed og samtidigt fået nedbragt selskabets gæld ved en løbende afhændelse af aktiver. Difko er nu helt fri for bankgæld og har fået genskabt en positiv egenkapital. Denne indsats skal Carsten og selskabets medarbejdere have stor ros for. ”


Difko A/S har i regnskabsåret 2014/2015 opnået et resultat på DKKm 8,136 – bl.a. i kraft af en betydelig gevinst ved salg af en ejendom i Berlin. En del af salgsprovenuet er anvendt til fuld indfrielse af selskabets bankgæld, og Difko A/S står derfor med et mere solidt fundament til mødet med markedets udfordringer.


Klaus H. Rasmussen fortsætter: ”Difko skal fortsat lægge sig i selen for at betjene de eksisterende ca. 200 projektselskaber med en række administrative services og kompetencer på et højt niveau. Det er imidlertid ligeledes afgørende, at Difko med den stigende likviditet hos de mere risikovillige investorer og øget optimisme om den økonomiske udvikling i Danmark kan fremstå mere offensivt i markedet med tilbud om solide investeringsprojekter, som kan indgå i mere ambitiøse investorers porteføljer. Carsten Skov-Aggerholm er enig med bestyrelsen i, at en ny leder med en markant markedsorienteret profil bør stå i spidsen for gennemførelsen af dette strategiskifte. Det er ikke en nem opgave, men med de rette initiativer er det et realistisk forehavende.”


Parterne er enige om hensigtsmæssigheden i, at Carsten Skov-Aggerholm fratræder med øjeblikkelig virkning. Bestyrelsen vil straks igangsætte søgningen efter en ny administrerende direktør. I overgangsperioden indtil en ny direktør med den rette profil er fundet, vil Klaus H. Rasmussen varetage hvervet som administrerende direktør.


Henvendelse vedr. denne meddelelse kan rettes til


Klaus H. Rasmussen

Mail khr@difko.dk

Mobil 29 74 16 16

 

CAL-LO

Carsten Lykke

Adm. direktør

Mobil 4021 3837

Mail cal@difko.dk 

 

Difko blev stiftet i 1976 med mål om at formidle attraktive investerings- muligheder til danske investorer.  Vi leverer bæredygtige investerings- projekter og finansielle ydelser. Har du også en vision om at være med til at skabe vækst, med et godt afkast, og samtidig gøre noget for din formue, kan vi hjælpe dig godt på vej. Som din troværdige samarbejdspartner agerer vi både hurtigt og beslutsomt, så investorer og samarbejdspartnere bevæger sig fremad.

Kontakt os

Difko A/S

Sønderlandsgade 44

DK-7500 Holstebro

difko@difko.dk

Tlf. +45 70 11 75 00