top-sider.jpg


 

top-sider.jpg

Til forsiden

Login til Mit Difko

Nyheder Nyheder Deler Sitemap Sitemap Deler Kontakt Kontakt Deler Job Job Deler In english
Søg
Søg

Værdier
Selskabsstruktur
Ledelsen i Difko
Difkos historie
Investordemokrati
Årsrapporter
Presse

Tilmeld nyhedsmail


Tidslinje1976 - 19801981 - 19881989 - 19992000 - 20052006 - 2008
Ring til os
Send os en mail
Åbningstider
DifkoOm Difko_1Difkos historieDifkos historie - 1976-1980print venlig side

1976 - 1980

Difko blev grundlagt
Difko blev startet i 1976 i en tid, hvor dansk erhvervsliv var plaget af høje rentesatser og generel mangel på kapital til investeringer.

Grundlaget for Difko og Dansk Investeringsfond blev lagt med anpartsselskabet A.p.S. af 15.2.1976. Selskabet havde 20 stiftere, der hver indskød 5.000 kr. Formålet med selskabet var at danne en organisation, der kunne formidle kapital fra lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende til dansk erhvervsliv.

Få måneder efter stiftede anpartsselskabet A.p.S af 15.2.1976 Dansk Investeringsfond og forærede 5.000 kr. som gave til Dansk Investeringsfond. Anpartsselskabets opgave var dels at være økonomisk sikkerhedsnet under Dansk Investeringsfond og dels at forhandle salgbare projekter, som dernæst skulle overtages af Dansk Investeringsfond og sælges på anparter til investorer.

Projekterne blev solgt som anparter i kommanditselskaber, hvor indskyderne hæftede i fællesskab for selskabets drift. Det første selskab blev kaldt K/S Difko 1. Det mere mundrette Difko navn er en sammensætning af bogstaverne fra Dansk InvesteringsFonds KOmmanditselskaber.

 

De tre grundlæggere:

Difko A/S - Grundlæggere
 
 

Knud Larsen        P.G. Jensen      Niels Åge Bjerre


Det første projekt
Investeringsfonden fandt ret hurtigt sit første projekt. Det var en kontrakt med skibsværftet B&W om levering af et skib, som et datterselskab i B&W koncernen selv ville leje på en 13-årig kontrakt. Finansieringen af skibet, der kostede godt 72 mio. kr., skulle ske ved salg af anparter. Der var afsat to år til at sælge anparterne, og til det sidste var der usikkerhed om, hvorvidt det nødvendige antal anpartshavere ville melde sig. Men i begyndelsen af 1978 var samtlige 1.000 anparter i K/S Difko 1 solgt. Kort tid efter kunne Dansk Investeringsfond sætte K/S Difko 2 til salg. Aktivet var et skib af samme type som det første, og også det blev lejet af B&W på en 13-årig kontrakt.

K/S Difko 3 og K/S Difko 4 fulgte hurtigt efter, og i perioden frem til 1980/81 havde Dansk Investeringsfond startet i alt 16 selskaber, der alle fik kapital fra salg af anparter. Markedsføringen havde først og fremmest rettet sig mod professionelle investorer og selvstændige erhvervsdrivende. Men med K/S Difko 16, der ejede færgen M/S Kalle III, blev anparter for alvor folkeeje. Færgen sejlede mellem Juelsminde og Kalundborg og var med til at gøre Difko kendt i offentligheden og rodfæste anpartsideen i det danske samfund.

 

Difko A/S • Sønderlandsgade 44 • DK-7500 Holstebro • Tlf.: +45 70 11 75 00 • difko@difko.dk