| Nye typer investeringsprojekter I 2000/2001 påbegyndte Difko udviklingen af nye ejendoms-, skibs- og vindmølleprojekter – herunder de såkaldte 10-mandsprojekter. 10-mandsprojekterne blev en succes, og der er stadig stigende efterspørgsel efter disse projekter.
Difko har ikke kun haft succes med 10-mandsprojekterne. I 2003 og 2004 udbød Difko ligeledes to nye ejendomsaktieselskaber – A/S Difko Købmagerhus (nu Hafnia Property Holding A/S) og A/S Difko Bolig Århus. Begge selskaber skabte ny interesse hos investorerne.
Brancheforening I 2004 blev Difko medlem af en nystiftet brancheforening DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening. Foreningens formål er at sikre et højt etisk niveau hos sine medlemmer, og at investorerne får tilvejebragt fyldestgørende oplysninger om de udbudte projekter.
Satsning på vindmøller Difko øgede for alvor satsningen på vindmølleområdet i 2004. Der blev udbudt 10 vindmølleprojekter, og det var første gang, at Difko udbød vindmøller som 10-mandsprojekter.
Ejendomsadministration Difko udvidede området inden for ejendomsadministration ved opkøb af to boligadministrationsselskaber i 2003 og 2004 (Dan-Administration A/S, Århus og Dansk Boligadministration A/S, København). Difko var således blandt de største udbydere inden for ejendomsadministration.
Kapital og knowhow til LID Systems og Danventures Difko vil gerne støtte dansk erhvervsliv, herunder forskningsarbejde, der kan gavne beskæftigelse, initiativ og uddannelse. Derfor var Difko på udkig efter virksomheder i opstartsfasen, og som havde brug for kapital og know-how for at styrke virksomhedernes udviklingsmuligheder. Valget faldt i 2004/05 på LID Systems og Danventures.  |