| Lempelse af anpartsreglerne Difko har siden 1989 ikke haft mulighed for at tilbyde en professionel ejendomsadministration til sine investorer uden at komme i konflikt med anpartsreglerne. Anpartsreglerne foreskrev, at personlige ejere af afskrivningsberettigede ejendomme ikke kunne fratrække underskud, såfremt administrationen af ejendomme blev udført af en person eller selskab, som administrerede for mere end 10 personer. Dette forhold blev ændret i 2006, således at Difko kunne anvende eget personale og dermed sikre en professionel ejendomsadministration.
Køber sig ind i Henton Ejendomme For at kunne gå tidligere ind i udviklingen af spændende ejendomsprojekter erhvervede Difko i 2006 en aktiepost på 25% i projektudviklingsfirmaet Henton Ejendomme A/S.
Difko Tech oprettet I 2006 oprettede Difko et datterselskab, Difko Tech A/S, der tilbyder teknisk ledelse af vindmølleprojekter. Det er en funktion, som hidtil har været lagt ud til underleverandører. Difko Tech skal være med til at styrke den tekniske indsats på såvel vores nye projekter som på de gamle.
Nordic Tankers børsnoteres Rederiet Nordic Tankers A/S, der tidligere var ejet af K/S Difko 47, har ekspanderet betydeligt i de senere år, og i 2007 blev rederiet børsnoteret på Københavns Fondsbørs.
Stor del af Difko Ejendomme A/S solgt I 2007 besluttede Difko at sælge de aktiviteter i Difko Ejendomme, der var lokaliseret i Århus og København. Aktiviteterne blev solgt til DATEA A/S. De aktiviteter, der lå i Holstebro, fortsætter under Difko Administration A/S.
Kontor i Tyskland I 2006/2007 solgte Difko sine første tyske ejendomsprojekter med stor succes og har i den forbindelse skabt et stærkt indkøbsnetværk på det attraktive tyske marked. I forlængelse af dette valgte Difko i januar 2008 at etablere kontor i Berlin.  |