top-sider.jpg


 

top-sider.jpg

Til forsiden

Login til Mit Difko

Nyheder Nyheder Deler Sitemap Sitemap Deler Kontakt Kontakt Deler Job Job Deler In english
Søg
Søg

Partner på alle områder
Selskabsstruktur
Værdier
Difkos historie
Investordemokrati
Bestil en foredragsholder
Difko er grøn
Årsrapporter
Investormagasin
Nyheder
Presse

Tilmeld nyhedsmail

Difko A/S

Ring til os
Send os en mail
Åbningstider
DifkoOm Difko Difko Value 2008 - NovemberLederenprint venlig side

Lederen - En tid, der kalder på både agtpågivenhed og mod

(Artiklen er bragt i Difko Value, november 2008)

 

Efter at det i en periode er blevet diskuteret, om den finansielle uro nu også reelt var en krise eller blot et isoleret fænomen, som berørte de finansielle aktører, tales der nu samstemmende om en krise af historiske dimensioner. Blodrøde aktiemarkeder, faldende ejendomspriser, konkurser i ejendomsbranchen, banklukninger og -fusioner sender i denne sammenhæng et tydeligt signal. Hertil skal vi så for første gang i to årtier også til at tage højde for stigende inflation.


Hos Difko oplever vi blandt andet krisens virkelighed i form af usikre og tilbageholdne investorer, som i høj grad er påvirket af formuetab og stærk reduceret adgang til likviditet. Jeg finder reaktionerne både naturlige og forståelige. De minder på mange måder om de selvsamme tanker, som flyver igennem mit hoved, når jeg overvejer, hvilke konsekvenser situationen har for vores virksomhed.


Uanset om man ser på situationen som investor eller som et investeringshus,
er jeg ikke i tvivl om, at agtpågivenhed her bør være et centralt omdrejningspunkt. Det drejer sig om ydmygt at udvise respekt for de risici, som kendetegner den aktuelle situation, og her fastholde overblikket og fokusere på, hvad der er råd til. Investorerne skal passe på formuen, som vi skal passe på vores virksomhed.

Når det så er sagt, er jeg heller i ikke tvivl om, at det er nu, der skal udvises
mod. Tiden er ikke til at krybe i ly og tænke defensivt. Formuen skal fortsat plejes og udvikles, og vi vil højst sandsynligt de næste kvartaler se attraktive muligheder, som ikke er set længe. Når disse muligheder overvejes, er det igen vigtigt at holde sig for øje at sprede risikoen. Udviklingen har på den hårde måde vist, hvor udsat man er som investor, hvis porteføljen er for ensidigt sammensat. Der kan næppe herske tvivl om, at rigtig mange investorer var kommet lidt lettere igennem den nuværende krise, hvis deres portefølje havde indeholdt lidt flere skibs- og vindprojekter.


Difko Value sætter denne gang fokus på de stærkt foranderlige markedsforhold og de muligheder, som disse giver investorerne. Robert Spliid – chef for Saxo Bank i Tyskland, kendt som tidligere økonomisk kommentator i Dagbladet Børsen og siden foråret medlem af Difkos bestyrelse – giver sin klare mening til kende med hensyn til økonomisk ageren i et marked præget af stigende inflation.


Vi fortæller også om mulighederne ved investering i engelske ejendomme. Vi introducerer vores nye ejendomsprodukt, der gør det muligt for erhvervsdrivende at udskyde beskatningen. Og vi fortæller, hvordan en lovændring skaber bedre indtjening på tyske vindmøller.


God læselyst.


Med venlig hilsen
Stig Holst Hartwig
Adm. direktør

 

                                                                                                                                        Næste 

                                                                                                                

Investormagasin - Difko Value artikler

 

Difko A/S • Sønderlandsgade 44 • DK-7500 Holstebro • Tlf.: +45 70 11 75 00 • difko@difko.dk