| Ledende miljøeksperter og geologer har i årevis diskuteret og være uenige om, hvornår de nuværende reserver af fossile brændstoffer vil være opbrugte. Ligeledes har konsekvenserne af CO2 udledningerne givet anledning til meget divergerende synspunkter om den globale opvarmning, men med en klar overvægt til holdninger om, at politisk indgriben er nødvendig.
Når talen falder på alternativ energi og specielt vindenergi så udtrykkes der derimod bred enighed om, at dette fremadrettet bør være et stort perspektivrigt indsatsområde - og perspektiverne er store. Den seneste rapport fra FN´s klimapanel konkluderer, at vindteknologien og andre alternative energikilder har potentiale til at dække op imod 80% af verdens samlede energibehov i 2050.
At næsten halvdelen af den globale tilvækst i elproduktion for tiden kommer fra primært vind er yderligere et klart billede på, at en grøn mere klimavenlig omstilling er i fuld gang. Selv i kriseåret 2009 voksede den globale vindkraftkapacitet med 30%.
Den seneste udvikling på Fukushima atomkraftværket i Japan, der bl.a. har haft den konsekvens, at den tyske regering har besluttet at lukke alle landets atomkraftværker senest 2022, kan kun eskalere den alternative energis rivende udvikling. Med et meget beskedent udgangspunkt i 2009, hvor eksempelvis vindkraft dækkede 4.2% af Europas samlede elforbrug, er der al mulig grund til at tro på, at netop vindenergi kigger ind i en lang periode med meget høj vækst.
De kommende år vil byde på mange politiske og økonomiske tiltag for at rette op på energibalancen. Med grønne certifikater kan du allerede nu omstille hele din virksomheds energiforbrug til vedvarende energi. Fremtidens energi nu! Kontakt teknisk chef Helle Borregaard for yderligere information.
 |