| Skattemæssige konsekvenser ved køb Når du investerer i tyske anparter, får du tilsendt de bilag, der skal anvendes i skatteregnskabet. Vælger du at etablere et tysk GmbH, som er et tysk anpartsselskab, kan bilagene anvendes direkte i regnskabet.
Vælger du den løsning, som vi anbefaler, hvor investeringerne foretages af et dansk A/S eller ApS, skal bilagene ændres til danske skatteforhold.
Modsat Tyskland, hvor der kan afskrives på alle ejendomsaktiver, kan der i Danmark f.eks. ikke foretages afskrivninger på kontorejendomme. Afskrivningssatsen i Danmark er 4% modsat Tyskland, hvor der kun kan afskrives med 2%.
Ved køb af anparter til et dansk A/S eller ApS foregår beskatningen under danske forhold, selvom der skal udarbejdes en tysk selvangivelse. Dette skyldes, at der er indgået en aftale mellem Danmark og Tyskland, så en eventuel betalt skat i Tyskland modregnes i den danske skattebetaling.
Skattebilag Såfremt investeringerne foretages for et dansk A/S eller ApS, er det nødvendigt at omdanne de tyske skattebilag til danske skatteforhold. De bilag, der skal anvendes i det danske skatteregnskab, tilbyder Difko Administration at udarbejde mod et honorar.
BDO i Flensborg udarbejder den tyske selvangivelse til fornuftig pris, men det er selvfølgelig muligt at benytte egen revisor. Honorarets størrelse for den tyske selvangivelse forventes at ligge i et niveau på € 300, men det afhænger af omfanget af investeringerne.
Vi kan etablere kontakten til BDO i Flensborg. Omkostningerne til Difko Administration fremgår under punktet SkatteService.
SkatteService Difko Administration kan tilbyde at udarbejde de skattemæssige bilag i forbindelse med handlen.
Omkostningerne udgør: - 5.000 kr. for etablering af skattebilag i indkøbsåret. - 1.500 kr. pr. år pr. projekt for udarbejdelse af bilag til den danske selvangivelse.
 |