top-sider.jpg


 

top-sider.jpg

Til forsiden

icon-mitdifko.jpg

NyhederDelerSitemapDelerKontaktDelerJobDelerEnglish
Søg

Om DifkoInvesteringsprojekterHandel med anparter-videreAdministrationSalg/udlejningInkassoSkat
Samarbejdspartner på alle områder
Selskabsstruktur
Værdier
Difkos historie
Investordemokrati
Bestil en foredragsholder
Difko er grøn
Årsrapporter
Investormagasin
Nyheder
Selskabsnyheder
Generelle nyheder
Pressemeddelelser
Presserum
Billedbank
Tilmeld nyhedsmail

Tilmeld nyhedsmail

difko.jpg
Kontakt-tlf.jpg
Kontakt-mail.jpg
Kontakt-abningstider.jpg
DifkoOm DifkoNyhederGenerelle nyhederprint venlig side
Generelt
Torsdag d. 28. maj 2009
Lys forude på investeringsmarkedet
Trods krisen ser det ud til, at investeringslysten er ved at vende tilbage blandt danskere med højere indkomster. Det konkluderer en undersøgelse blandt potentielle investorer foretaget af Difko i begyndelsen af maj. Godt en tredjedel af de adspurgte forventer at investere inden for det kommende år. Investeringer med lav risiko er mest efterspurgte.
- Det er meget positivt at se, at det lysner på investeringsmarkedet. Analysens resultater tyder på, at folk ikke har mistet lysten eller modet til at investere. Med de positive tilkendegivelser, som vi har modtaget, kan vi forhåbentlig se frem til, at der kommer lidt mere gang i tingene i sidste kvartal, som normalt er vores travleste periode. Det forudsætter dog, at bankerne åbner mere op for deres lånevillighed, siger Stig Holst Hartwig, der er administrerende direktør i Difko.

Investorerne vil have investeringer med lav risiko
Det er anden gang inden for de sidste par år, at Difko analyserer investeringsmarkedet, og der er klare forskelle fra 2006 og til i dag. Undersøgelsen bekræfter helt klart, at investorerne i dag går med livrem og seler. Hvor investorerne i 2006 primært lagde vægt på et attraktivt afkast på investeringerne, er der i dag langt flere, der prioriterer en større grad af sikkerhed i investeringen. Desuden går tendensen mod mindre, mere overskuelige projekter.

Stigende interesse for vedvarende energi
Investeringsprojekterne har også ændret karakter. Interessen for projekter inden for vedvarende energi er stærkt stigende, ikke mindst blandt de yngre målgrupper, mens skibsanparter er mindre attraktive på markedet i dag. Ejendomme holder et nogenlunde stabilt niveau set i forhold til 2006.

- Vi kan tydeligt mærke en stigende interesse for vindenergi, og vi leder hele tiden efter nye projektmuligheder især i Tyskland. Et projekt, vi har solgt i år, har faktisk været en stor vindmølle i Sydtyskland. Det er positivt, fordi vi normalt ikke kan sælge denne type projekter på dette tidspunkt af året. Vi ser også, at interessen for andre vedvarende energikilder er stigende, siger Stig Holst Hartwig.


Fakta om undersøgelsen og dens resultater
. Difko har gennemført undersøgelsen i maj 2009.
. Undersøgelsen er foretaget blandt 4.500 kontakter med interesse i investeringsmarkedet.
. Difko modtog godt 1.000 besvarelser svarende til en svarprocent på ca. 23 procent.
. 36 procent af de adspurgte tilkendegiver, at de påtænker at foretage investeringer inden for det kommende år. Godt 60 procent inden for to år.
. 75 procent af dem, der påtænker at investere, vil investere i aktier; godt en tredjedel vil investere i anparter.
. Tre ud af fire af dem, der vil investere i anparter, vil ind i vindmølleprojekter. Et nogenlunde tilsvarende antal kunne tænke sig at investere i ejendomme.
. For 53 procent er sikkerhed/risiko det vigtigste parameter, når der investeres; for 36 procent er afkast det vigtigste. I 2006 var det lige omvendt.
. Godt en fjerdedel af de adspurgte tjener over 900.000 kr. om året. 72 procent tjener over en halv mio. kr.

For yderligere kommentarer til undersøgelsen kontakt Stig Holst Hartwig på telefon 3064 3333.
 
 

 

Difko A/S • Sønderlandsgade 44 • DK-7500 Holstebro • Tlf.: +45 70 11 75 00 • difko@difko.dk