|
  |
| | | Onsdag d. 2. september 2009 | | | Skattecenter Skive, der opføres med Difko som bygherre, vil stå færdigt allerede om et år. Jordvarme sikrer opvarmningen af de 2.000 m2, og energiforbruget i bygningen optimeres på alle måder. | | Byggeriet opføres midt i Skive. Skat er allerede lejer i eksisterende bygning på grunden og bliver boende indtil de nye lokaler er klar. Herefter rives den nuværende bygning ned for at give plads til flere nye energirigtige erhvervslejemål på området.
- Vi er stolte af, at vores projekt vandt. Vi har stor erfaring inden for administration, drift og vedligeholdelse af bygninger, og denne erfaring kan vi nu udnytte som bygherre på et større nybyggeri som dette. Kombinationen af viden om byggeteknik, salg og udlejning, finansiering og administration, som vi hos Difko har samlet under ét tag, giver os stor konkurrencekraft. Det har vi oplevet i denne sag, og det forventer vi også at opleve i fremtiden, siger Stig Holst Hartwig, der er administrerende direktør i Difko.
Skats Administrative Center (SAC) udbød projektet tidligere på året, hvor ca. 10 konsortier afgav tilbud. Det er første gang, at Difko byder ind på et nybyggeri af denne størrelse. Virksom-hedens tanker om bygningens energirigtighed var en af grundene til, at Skattecentret valgte projektet fra Difko.
- Vi er glade for, at vi kan tilbyde Skattecenter Skive helt nye, moderne arbejdspladser på den samme adresse. Det er en optimal løsning for alle parter. I tæt dialog med Skattecentret arbejder vi på, at huset får et så lavt energiforbrug som muligt, uden at det går ud over indeklimaet. Der bliver arbejdet med detaljerne i alle konstruktioner og installationer, så vi sikrer, at medarbej-derne trives, og at vi skåner miljøet mest muligt. Jordvarme giver både økonomisk og miljø-mæssig gevinst, men derudover arbejder vi også med behovsstyret ventilation og belysning, siger Mariann Slotø Thomassen, der er salgs- og udlejningschef i Difko.
Yderligere oplysninger hos Stig Holst Hartwig på telefon 3064 3333.
Fakta om projektet Bygherre: Difko Entreprenør: DS Flexhal Størrelse: 2.000 m2, der skal huse Skats 80 medarbejdere i Skive Placering: 68.500 m2 grund, hvor flere byggerier skal opføres. Tilbudsgivere: Ca. 10 konsortier bød på opgaven, der blev udbudt af SAC (Skats Administrative Center) |  | | |  |  |  |
 |
|  |  |
|