Solide finansieringer

I modsætning til et dansk anpartsprojekt indbetaler investorerne i et tysk anpartsprojekt oftest hele stamkapitalen til projektet ved udbud. Derudover lånes normalt kun 50% af projektsummen, hvilket som hovedregel betyder, at projekternes lån udelukkende er sikret med pant i ejendommene.


Den i forhold til Danmark lave gældsætning af ejendommene muliggør ikke kun årlige udlodninger, men bidrager også til en hurtig afvikling af gælden i de tyske projekter. Dermed styrkes sikkerheden i ejendomsprojekterne, og den opsparede egenkapital øges.


Tyske ejendomsprojekter har, grundet den store egenkapital-andel fra projektets start, ikke så store lånebehov og er derfor bedre sikret mod store udsving på de finansielle markeder.