Difko 44 støtter SIND – Landsforeningen for psykisk Sundhed og skoleskibet Georg Stage
Difkos investorer har besluttet at støtte SIND og Georg Stage med hver 307.744 kr. Pengene stammer fra et af Difkos masseselskaber K/S Difko XLIV (44), der i forbindelse med ophør besluttede, at ej hævede udlodninger ved forældelse skulle tilfalde SIND og Georg Stage. K/S Difko XLIV ejede en borerig, og Difko er stolte over at kunne støtte ovennævnte organisationer.
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende.
Georg Stage er verdens ældste, civile skoleskib. Meningen med skoleskibet er, “at give unge mennesker, der ønsker at fare til søs, den første undervisning i praktisk sømandsgerning om bord i et dertil bestemt skoleskib”.
Læs mere om SIND på www.sind.dk og om skoleskibet på www.georgstage.dk