Difko støtter skoleskibet Georg Stage
Difkos investorer har besluttet at støtte Georg Stage med 1.492.574 kr. Pengene stammer fra fire af Difkos masseselskaber: K/S Difko LXIII (63), K/S Difko LXVIII (68), K/S Difko LXIX (69) og K/S Difko LXX (70), der i forbindelse med ophør besluttede, at ej hævede udlodninger ved forældelse skulle tilfalde Georg Stage. Selskaberne ejede i alt et produkttankskib og seks bulkcarriere, der alle var bygget på B&W Skibsværft.
Vi er stolte over at kunne støtte Georg Stage, der er verdens ældste, civile skoleskib. Meningen med skoleskibet er, “at give unge mennesker, der ønsker at fare til søs, den første undervisning i praktisk sømandsgerning om bord i et dertil bestemt skoleskib”.
Læs mere om skoleskibet på www.georgstage.dk