Merkurvej 1K, 7. sal, 7400 Herning

Mandag - Torsdag: 08.00 - 16.00 - Fredag: 08.00 - 15.00

Pressekontakt

 
 
 
 Onsdag d. 1. marts 2017
Difko sælger kernesundt projekt i Aarhus på få uger

Salget slår én gang for alle fast, at investeringsvirksomheden Difko igen er i stand til at erhverve nye solide projekter. Det betyder, at en bred gruppe danskere nu igen kan investere penge i fast ejendom gennem Difko og få et godt afkast ud af det.

spacer_4x4.gif

Selvom det er 7 år siden, Difko sidst investerede, blev projektet i Viby syd for Aarhus fuldtegnet på få uger, forklarer Carsten Lykke, Difkos administrerende direktør.


“Med salget vender Difko tilbage til det fundament, virksomheden oprindeligt blev skabt på - at sørge for, at danskere sammen kan investere i gode, sunde og solide projekter. Vi er meget tilfredse med projektets succes, men vi stopper ikke her. Vi holder snuden i sporet og har flere projekter i pipelinen” siger Carsten Lykke.


Efterspørgslen på projektet i Aarhus Syd har haft så stor succes, at man i Difko anbefaler interesserede og potentielle investorer allerede nu at blive skrevet op til det næste projekt.


Et godt alternativ til forældrekøb

Projektet, A/S Difko Aarhus Syd, er en investering i en nyopført boligejendom. Boligejendommen er beliggende på Engtoften 11, 8260 Viby J, i den sydlige del af Aarhus, hvor der pt. er en markant efterspørgsel efter lejeboliger. Særligt studerende har brug for et sted at bo, og det sørger Difkos investorer nu for, at de kan få i Viby med god beliggenhed og kort afstand til flere uddannelsesinstitutioner.


Samtidig kan investorerne se frem til et afkast på ca. 10% pr. år.


Projektet udbydes som et aktieselskab, hvor det er muligt at investere med både frie midler og med pensionsmidler. For projektets investorer er det muligt at anvise lejere til lejlighederne, og A/S Difko Aarhus Syd er dermed et stærkt alternativ til forældrekøb.


“Det skal desuden nævnes, at vi har tegnet fuldtegningsgaranti for projektet, hvilket vi også vil gøre ved nye projekter fremover. Det giver sikkerhed for personer, der putter penge i projekterne.“ forklarer Carsten Lykke


Tilbage på to ben

“Med salget viser vi, at vi igen kan tilbyde nye investeringsmuligheder til mange forskellige målgrupper.” siger Carsten Lykke


“Og vi standser ikke her. For Difko skal tilbage på de to ben, det blev skabt til at gå på: investeringsprojekter og forvaltning af dem. I de seneste år har forvaltningen været den største aktivitet, men med projektet i Aarhus Syd sætter vi handling bag ordene. Vi viser, at vi vil tilbage på to ben,” udtaler Carsten Lykke


“Investorernes begejstring for projektet er vand på min mølle. Vi fortsætter arbejdet med særlig fokus på, at endnu flere almindelige mennesker kan investere i fast ejendom, få et solidt afkast og samtidig skabe arbejdspladser,” slutter Carsten Lykke.

 

Kontakt

Hvad kigger du efter?
Navn:
Titel:
Studentermedhjælper
Direkte tlf.:
Tlf. 96 10 53 05
Kort beskrivelse til poup:
Tilmeld dig Difkos nyhedsbrev og bestil materiale her

Nyhedsbrev og investeringsprojekter

Tilmeld dig Difkos nyhedsbrev og bestil materiale på investeringsprojekter Klik her